Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

De trygge omgivelser

Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et nuanceret kendskab til både sig selv og andre. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende og med voksne, som engagerer sig og er nærværende.

Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte, og beskyttet af fællesskabet, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der opstår i relationer med andre – både børn og voksne. I konflikter er de voksnes rolle, at være den guidende og ikke den styrende konfliktløseren. Vi mener at børnene selv skal være med til at løse / udtrykke deres konflikter og tage ansvar for egne handlinger med tæt voksen guidning.

Vi lægger stor vægt på at bevare og styrke børnenes selvværd og hjælper dem med at få en stor selvtillid. (hjælpe dem med at få medindflydelse på hverdagens aktiviteter, følge børnenes spor, børne må selv vælge om de vil lege inde / ud. De har mulighed for selv at vælge hvad de først vil spise i deres frugtmadkasse.

Vi voksne er meget omstillingsparate og hvis den aktivitet som, vi havde planlagt ikke er det som interessere børnene, tilpasser vi aktiviteten ud fra det som rør sig i børnegruppe pt. vi giver børnene mulighed for at skabe egne erfaringer både med sig selv ( giver plads til at øve sig i at tá tøj på i eget tempo, ( vi voksne har ikke det som mål at komme ud på legepladsen, men vægter  vejen ud til legepladsen mere værdifuld) vi lader de store hjælpe de små, så de også opnår en fællesskabsfølelse og deres selvværd bliver styrket. Børnene har små opgaver i løbet af dagen, borddækning, ansvar for egen ting overtøj osv.

 

 

Selvværd og selvtillid defineres forskelligt:

Selvværd er vores viden om os selv, og oplevelse af, hvem vi er. Et sundt selvværd defineres som: ”Jeg er god nok, som jeg er, og har værdi som menneske.”

Vi vil hjælpe børnene til at bevare det naturlige selvværd de har, fra de er helt spæde.

Selvtillid er bevidsthed om det, vi kan præstere – det vi er gode eller dårlige til. Vi prøver at give børnene en bedre selvtillid ved at rose og opmuntre, når de laver forskellige aktiviteter. Det kan f.eks. være et barn, der griber en bold. Rosen vil være individuel alt efter, hvem der griber bolden. Et barn der griber bolden for første gang, vil have et større behov for ros og opmærksomhed, end et barn som griber bolden ofte. I hver

Vi vil vise det enkelte barn, at det har nogle indre kvaliteter, og at vi gerne vil drage omsorg for dets væsen. Dette gør vi ved at tage det enkelte barn alvorligt og lytte uden fordomme og bedrevidenhed. Vi er nærværende i vores interaktion med barnet.

Vi hjælper børnene til at få et godt selvværd ved at skelne mellem, det vi er (væren), og det vi gør (gøren).

VÆREN er det, der er inden i os - følelser og stemninger.
Glæde, vrede (irritation), sorg (ked af det) og angst (bange, nervøs for)

GØREN er alt det vi gør - vores handlinger.
Vi handler ud fra de følelser, der er i os.

Det er især vigtigt at vi er opmærksomme på hvad vi selv er, og hvilke handlinger vi gør, ud fra de følelser der er inden i os.

Pædagogen/medhjælperen bør være klar, entydig, ledende og anvisende.

Pædagogen/medhjælperen skal formå empatisk identifikation, og ikke blive en del af barnets følelser ved f.eks. at reagere med vrede, når barnet er vredt, eller med overbeskyttelse når barnet er mut.

Morgenaktivitet