Velkommen i Stangkær!
Vi glæder os til at lære jer i familien at kende.
Først og fremmest, velkommen til vores børnehus, som består af 2 vuggestue stuer, 2 børnehavestuer samt Gul stue (en ekstra stue).
Vi voksne her i huset er tilknyttet faste stuer, men I vil alligevel møde os rundt i huset. På den måde vil alle børn kende og være trygge ved alle voksne.
Når I starter indkøring hos os er det vigtigt at I afsætter minimum en uge, da børn er meget individuelle i deres behov for kort eller lang indkøring.
Vi anbefaler også at man gradvist gør dagene længere under indkøring således at det ikke kommer som en stor omvæltning at skulle være i institution mange timer.
Skulle I have nogle spørgsmål undervejs så spørg endelig, det er nemlig sammen at vi giver jeres barn den bedste oplevelse at starte i Institution.