Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Det gode samarbejde

Vi anser forældrene som de vigtigste personer i barnets liv og som afgørende ressourcer i samarbejdet om barnets trivsel, udvikling, dannelse og læring. Vi har derfor et stort fokus på at skabe et frugtbart samarbejde mellem de pædagogisk professionelle og forældre - både gennem samskabelse, forventningsafstemning og samtaler; men som en af de væsentligste elementer vægter vi i særlig grad den daglige, nære kommunikation med forældrene. Her gives der mulighed for, at forældrene kan bidrage ind i det daglige samarbejde med vigtige perspektiver og viden om barnet. Dette gør vi, fordi vores og forældrenes fælles tilgang og samarbejde om barnet, bedst understøtter barnets trivsel og udvikling. Vi anser derfor det uformelle møde i hverdagen, som stedet hvor tilliden, relationen og det gode samarbejde udspringer.

Formelt rammesættes forældresamarbejdet gennem rundvisninger, forældresamtaler i form af opstartssamtaler, trivselssamtaler og overleveringssamtaler. Ved behov kan der aftales statussamtaler eller samtaler i forbindelse med konsultativt forum. I det formelle møde er det, det pædagogiske personale eller den pædagogiske leder, der kontakter forældrene med henblik på at aftale mødet.

Endvidere er alle forældre til enhver tid velkomne til at kontakte det pædagogiske personale til en uformel snak/samtale. Ligeledes afholdes der i alle afdelinger f.eks. forældrearbejdsdage, sommer- og eller julefester, samt andre lokale arrangementer hvor forældrene er med i planlægningen og inviteres indenfor. Alle huse har forældreråd som orienteres om pædagogiske tiltag, de kommer med ideer og spørger ind til den pædagogiske praksis. Det giver gode diskussioner og refleksioner i forældrerådet omkring børnenes hverdag.

Elefantleg

Samtaler:

Vi holder 2 forældresamtaler i løbet af den tid barnet er i vuggestuen:

-En 1 årssamtale som ligger når barnet har været her i ca. et år.

Her taler vi om hvordan det går nu og hvad vi eller I ellers har på hjertet.

-En overgangssamtale når barnet skal starte i bh.

Her deltager en voksen fra vuggestuen samt en voksen fra børnehaven sammen med jer. Personalet fortæller lidt om børnehaven og vi snakker om hvad der er relevant for børnehaven at vide om barnet.

Er der brug for flere samtaler i løbet af vuggestue tiden er der selvfølgelig også tid til det. Men vi vægter at have en tæt kontakt til jer i det daglige.